ARKIV
Nyheder
Flere fortrin i Frydenlund
Boligorganisationerne VesterBo og Fagbo har netop indgået aftaler med Aarhus Kommune om fleksibel udlejning i to afdelinger i Frydenlund.
Det drejer sig om afdeling 10 i VesterBo og afdeling 7 i Fagbo. Aftalerne betyder, at visse personer kommer foran i køen, når de søger bolig i en af de to afdelinger. Boligorganisationen AAB har her-udover også fleksibel udlejning i Frydenlund.
Formålet er at få en mere varieret sammensætning af beboere i området.
Sådan fungerer det
Beboere som har boet mindst et år i en bolig har fortsat førsteprioritet, når de søger ny bolig i samme afdeling. Men herudover har flg. personer fortrin:
Afdeling 10, VesterBo
• Personer med tilknytning til arbejdsmarkedet
• Studerende har fortrin til 1- og 2-rums boliger
• Pendlere
Afdeling 7, Fagbo
• Personer med tilknytning til arbejdsmarkedet
• Enlige
• +55 uden hjemmeboende børn
• Par uden børn
• Studerende har fortrin til 1- og 2-rums boliger
• Pendlere
Når to personer står lige, går boligen til den, der har den højeste anciennitet på ventelisten AAR-HUSbolig. Begge aftaler træder i kraft for boliger, der bliver opsagt fra 1.oktober 2011. VesterBos aftale gælder 2 år, mens Fagbos løber over 4 år.
