Haver
Skån de grønne anlæg!
Alle vil gerne bo i et pænt kvarter. Boligforeningen har gjort sit til at skabe en god bebyggelse, og hvis beboerne dagligt vil gøre deres til at værne om beplantninger og anlæg, kan man fortsat have en pæn bebyggelse til glæde og gavn for alle beboere.
Til alle stuelejligheder hører en have, som ligger i direkte forbindelse med boligen.
Der kan ansøges om udvidelse af have, hvis du bor i en lejlighed op til en væg. Tegninger og beskrivelse af planer skal fremsendes til afdelingsbestyrelsen. Alle udgifter til udvidelse (flytning af hæk o.l.) afholdes af lejer.
Tegninger og beskrivelse af planer skal fremsendes til afdelingsbestyrelsen. Alle udgifter til udvidelse (flytning af hæk o.l.) afholdes af lejer.
Kun haver mod Nydamsvej kan få tilladelse til læhegn (pga. bilstøj fra Nydamsvej)
Generelt
Dette stykke have skal vedligeholdes af dig som lejer. Arealerne skal altid holdes i sømmelig stand, fliser renholdes og græsarealer og hække holdes velklippede indvendigt og udvendigt jf. gældende anvisning fra varmemesteren (normalt 2 gange om året). Hække skal være klippet senest 1. august. Højden på hækken måles udefra og skal være 1,80 m.
Du har som lejer selv vedligeholdelsen din have og hæk, herunder græsplænen og eventuelle buske og træer.
Der foretages normalt haverundgang i start maj samt i september.
Haven må ikke bruges til generel opbevaring. Såfremt dette er tilfældet vil man få en frist til at bringe haven i orden.
Haver og hække skal ved fraflytning afleveres i præsentabel stand (afhængig af årstid og jf. varmemesterens anvisninger).
Ud over de anførte punkter i dette regulativ er regler for vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning samt eventuelt afdelingens egne retningslinjer/vejledninger gældende som supplement.
Beplantning
Der må ikke på havearealerne være træer buske eller andre vækster der overstiger 2 m. Beplantning må ikke være til gene for vedligeholdelse af træværk, mur eller andre bygningsdele. Beplantningen må heller ikke være til gene for dine medbeboere. Det vil sige naboer eller de der bor over dig. Du er som lejer ansvarlig for eventuelle skader forårsaget af denne.
Låger
Lejeren betaler selv låge efter eget valg og opsætning heraf, ligesom vedligeholdelse påhviler lejeren. Farven skal være enten sort, hvid, grøn eller i træets naturlige farve.
Åbninger i hækken til haven til en låge eller lignende må højes være 1,4 meter.
Hegn
Det er tilladt at opsætte et raftehegn på max. 1,8 m til støtte for hæk.
Afdelingsbestyrelsen kontaktes for godkendelse af opsætningen, inden denne påbegyndes. Hegnet skal fjernes, når hækken måler 1,8 m. Såfremt lejeren ikke fjerner hegnet, vil det ske for lejerens regning.
Såfremt lejeren ønsker trådhegn langs hækken, skal det være grønt med grønne metalstolper.
Redskaber
Til brug for vedligeholdelse af din have kan du låne enkelte redskaber i afdelingen. Kontakt varmemesteren for oplysninger. Redskaberne skal altid afleveres hurtigst muligt efter brug.
Vedligeholdelse
Ønskes der at fjerne planter, der anses som ukrudt, gøres det ved hakning, lugning eller lignende, så der må ikke anvendes kemiske bekæmpelsesmidler. Gødskning af arealerne skal så vidt muligt foregå med naturlige gødningsmidler og så moderat brug af kunstgødning som muligt.
Forsømmer lejer forpligtelsen til at overholde sin sin havevedligeholdelse eller manglende vedligehold af låger og hegn i henhold til bestemmelserne herom, og dette fortsætter trods påkrav, vil der blive rekvireret ekstern bistand hertil for lejers regning, idet udgiften hertil vil blive anset som anden pligtig pengeydelse i lejeforholdet.
Senest godkendt 3. september 2024