Husorden
Læs de regler og retningslinjer, som afdelingens beboere har besluttet.
Use Google Translate if you don't understand danish. Often you can just right click on the webpage.
En husorden er stort set en fremhævelse af enkelte punkter fra lovgivningen omkring f.eks. bolig-, nabo- og trafikforhold.
Følgende er fremhævet som Husorden for afdeling 34-39
1. Dyr:
-
Generel fodring af vilde dyr er ikke tilladt.
- Se husdyrreglement. Se speciel § 1.
2. Støj:
- Radio, fjernsyn, cd-afspiller, computer, mp3, højtalere og musikinstrumenter skal benyttes med hensynstagen til øvrige beboere og under alle omstændigheder indendørs.
3. Leg og boldspil:
- Leg og boldspil må ikke foregå på en sådan måde, at det er til væsentlig gene for andre beboere.
- Havebassin må ikke nedgraves i haven.
- Leg med legetøj som kan være farligt f.eks. bue og pil, hardboll, paintpistoler, luftbøsser o. lign. Må ikke finde sted på afdelingens områder.
- Bål i haven må kun foregå i bål fad, og må ikke være til gene for naboerne. Man kan også benytte bålhytten eller bålstedet, som høre til Hårup Parken.
4. Parkering og motorkørsel:
- Kørsel på boligvejene skal foregå med forsigtighed. Al kørsel på stierne er forbudt. Knallerter, scootere, el-løbehjul og cykler skal trækkes på stierne med standset motor.
- Motorkøretøjer op til 3500kg og motorcykler skal parkeres på p-pladserne. Ved parkering af trailer og campingvogne henvises der til grus-p-pladsen efter skriftlig aftale med bestyrelsen.
- Trailer op til 500 kg. Skal have tilladelse fra bestyrelsen 1 år af gangen. Trailer over 500kg. samt campingvogne må efter aftale med bestyrelsen parkeres på grus pladsen i max 2 døgn, for klargøring.
- Erhvervs køretøjer, op til 3500 kg SKAL parkeres på grus pladsen, over 3500 kg. Må ikke parkeres i Hårup parken.
- Uindregistrerede motorkøretøjer må ikke parkeres i afdelingens områder.
- Handicap-parkering: Når beboeren har fået bevilliget et handicapskilt fra kommunen, henvender man sig til ejendomsfunktionæren, som henviser en plads. Beboeren køber og betaler selv et skilt med registreringsnummer, som ejendomsfunktionæren hjælper med at grave ned. Når beboeren ikke længere bor i Hårup Parken, fjernes skiltet igen, og p-pladsen er igen tilgængelig for alle beboer.
5. Renholdelse:
- Beboeren skal selv holde rent uden for sin bolig og rydde op efter sig selv, når man forlader fællesområderne.
- Beboeren er forpligtet til at renholde og i tilfælde af snefald, at bortkast sneen ud til fælles fortov eller sti.
6. Affald:
- Alt affald skal være pakket ind i aviser eller lukket affaldsposer inden det kommer i affaldscontainerne.
- Småt brandbart under 1 meter lægges i containeren ved siden af pladsen til haveaffald. Jern, elektronik og lignende må ikke komme i container.
- Afbrænding af affald er ikke tilladt.
- Affald må ikke lægges i haverne i længere tid.
- Kortvarig, nødvendig placering af affald må kun finde sted, hvis det ikke er gene for øvrige beboere
7. Ombygning:
- Ændringer på bygningerne må ikke fortages uden skriftlig tilladelse fra inspektøren eller boligforeningen og bestyrelsen. Der henvises også til råderetten.
8. Tilbygning:
- Skure og lysthuse må ikke opføres uden skriftlig tilladelse fra inspektøren. Der henvises til råderetten.
9. Beplantning:
- I for og baghave skal græs og bede holdes velplejet. Træer og buske i haven må ikke være højere end 5 meter.
- I såvel for- og baghave skal arealet altid være udlagt med en passende og afvekslende beplantning og/eller flisebelægning, som skal holdes velplejet.
Græs og beplantning i og omkring haverne holdes af beboerne, der er forpligtet til at sørge for, at haven fremtræder pæn og vedligeholdt.
10. Hegn:
- Det er tilladt at sætte hegn op (trådhegn og lamelhegn) på eget initiativ og regning, men man må ikke fjerne eksisterende hegn og beplantning uden forudgående aftale med Boligkontoret Århus. Hegn skal kunne fjernes når der klippes hæk, og skal stå 0.50 cm fra stammen af eksisterende hæk.
- Lejer skal selv vedligeholde opsatte hegn. Det er ikke tilladt at ændre på farve på de opsatte hegn.
- Opfører man selv hegn må det max være 170 cm højt og det skal placeres mindst 15 cm. fra eksisterende hegn. Skal kunne fjernes ved maling af eksisterende hegn. Hegn opsat af beboer SKAL fjernes ved fraflytning. Hegn må under ingen omstændigheder fungere som hundegård.
- Vi henviser til råderetten.
11. Hække:
- Alle hække i den enkelte afdeling skal være af samme plante med mindre Boligkontoret Århus har oplyst andet.
- Hækken skal være velklippet i alle haver. Højden må max. Være 180cm. Bredden må ikke overstige 0,75cm. Det vil sige at opsatte hegn skal stå mindst 0,50 cm fra hækkens centrum.
12. Fælles vaskeri:
- Vaskerum og maskiner skal behandles med omhu og gøres rene efter brug.
- Vaske tider skal overholdes.
- Det er ikke tilladt at tage en andens vaske tid.
13. Antenner og paraboler m.v.:
- Der er mulighed for tilslutning af tv og internet i afdelingerne.
- Det er ikke tilladt at opsætte antenner m.v. af nogen art. Det er ikke tilladt opsætte parabol uden skriftlig tilladelse fra inspektøren eller boligforeningen.
- Såfremt der gives tilladelse til opsætning af parabol skal det gøres efter nedenstående retningslinjer:
- Parabolen skal fastgøres på en pæl/rør nedgravet eller banket i jorden umiddelbart uden for boligen. Parabolen må ikke side på huset.
- Den opsatte parabol med tilbehør må ikke udgøre nogen gene for den almindelige færdsel i afdelingen.
- Parabolen og kabler skal placeres så den er mindst mulig synlig udefra, og må ikke vende ud mod legepladsen. Kabler graves eventuelt ned i jorden.
- Afdelingens husorden skal overholdes ved placering af parabolen.
Vi er mange, der skal bo sammen. Det er derfor vigtigt, at vi alle tager hensyn til hinanden.
Senest revideret og godkendt september 2021.