Din browser er af ældre dato, derfor kan der forkomme fejl på sitet

Nærhaver

  • Ønsker du en nærhave, skal du henvende dig til haveansvarlig.
  • Haveansvarligs navn(e) kan findes på hjemmesiden
  • Alle haver er at betragte som private på lige fod med haver, der tilhører stuelejligheder - altså ikke offentlige
  • Er der ikke ledige nærhaver, laver haveansvarlig en venteliste.
  • Såfremt der er venteliste eller denne ændres, så offentliggøres den i vaskeri og på Facebook.
  • Ventelisten er efter først til mølle-princippet. Lejere på 1.sal har førsteprioritet til nærhaverne, da disse ikke har adgang til egne haver. Dvs. at står en lejer i stuen nr. 1 og en lejer på 1. sal nr. 2 på ventelisten, så får lejer på 1. sal tilbud om nærhave først.
  • Haver fordeles hvert sæsonskifte: I september indkalder haveansvarlig til havemøde. På havemødet besluttes hvem, der skal afgive have pr. 1. januar, hvis der er en venteliste, og hvis der er nogen, der har mere end en nærhave. Haveskiftet foregår på den måde, at afgivende haveejer sørger for, at haven er gjort efterårsklar, dvs. fjernelse af ukrudt og døde planter samt gennemgravning af haven, hvis der er blotlagte jordstykker. Det må forventes, at der kan nå at komme ganske lidt ukrudt derefter, men den må ikke gro til inden aflevering til ny haveejer. Andet tidspunkt fortil overtagelse kan aftales, men udgangspunktet er haveskifte i januar.
  • Enkeltpersoner har mulighed for flere nærhaver per sæson, hvis der er mangel på interesserede. I sådanne tilfælde skal haveansvarlig lave og opsætte opslag i afdelingen om ledige haver samt sørge for, at det bliver slået op på hjemmesiden. Dette mindst 14 dage før en nærhave overdrages til en lejer, der måtte have en i forvejen.
  • Ønsker man ikke længere at benytte sin nærhave, eller fraflytter man afdelingen, skal haveansvarlig have besked derom.
  • Haven skal afleveres i ordnet stand, så ny havelejer kan gå i gang med at benytte haven med det samme.
  • Nærhaverne skal holdes i pæn stand. Den enkelte nærhavelejer er derudover også ansvarlig for klipning af den tilhørende hæk i henhold til det generelle haveregulativ for afdelingen.
  • En gang årligt efter sommerferien indkalder haveansvarlig nærhavelejerne til møde/arbejdsdag og andet vedrørende nærhaverne.
  • Klager i forbindelse med nærhaverne kan indgives skriftligt til administrationen på Boligkontoret Århus, som derefter vil behandle sagen. Afdelingsbestyrelsen kan være behjælpelig med formalia omkring dette.
  • Haveansvarlig står for indkaldelse til et årligt nærhavemøde så tæt på den 15. september som muligt, såfremt der er venteliste. Således kan der laves nye optegnelser af hvem, der har en nærhave, hvem, der frigiver nærhaver, såfremt nogle har mere end en, og evt. hvem fra ventelisten, der får en nærhave.
  • Sådanne møder skal altid foregå demokratisk. Skal der træffes beslutninger på et møde, vil dette foregå under afstemning.
  • Haveansvarlig vælges som hovedregel på det årlige afdelingsmøde, hvis der er flere parter, der ønsker at være haveansvarlige.
  • Bliver en ny person ansvarlig for nærhaverne, skal tidligere haveansvarlig overdrage evt. ventelister og optegnelser.

 

Godkendt på afdelingsmøde september 2020

Boligkontoret Århus

Brendstrupgårdsvej 7

8200 Aarhus N

post@bk-aarhus.dk

87393939

Facebook

Linkedin

CVR: 30968301

Åbningstider

Mandag & onsdag: 10.00-12.00

Tirsdag: Lukket

Torsdag: 13.00-16.00

Fredag: Lukket

Telefontider 

Mandag - onsdag: 10.00-14.00

Torsdag: 12.00-17.00

Fredag: 10.00-12.00

 

Vagttelefon

Hvis uheldet er ude uden for vores åbningstid
- KLIK HER!

BANKOPLYSNINGER 

EAN-nummer: 5790002127168

IBAN: DK1530004806267074

BIC/SWIFT: DABADKKK

Bankkonto: 3627 4806267074

 

 Persondatapolitik

Cookies