Din browser er af ældre dato, derfor kan der forkomme fejl på sitet

Husorden

Læs de regler og retningslinjer, som afdelingens beboere har besluttet.

Use Google Translate if you don't understand danish. Often you can just right click on the webpage. 

§ 1
Samtlige beboere har i fælleskab ansvaret for opretholdelsen af ro og orden i afdelingen. Enhver beboer er pligtig til at efterkomme de forskrifter, der i så henseende måtte blive givet af afdelingsbestyrelsen, boligforeningens bestyrelse eller dennes bemyndigede. 

Stk. 2
Disse forskrifter gælder også for gæster, idet enhver beboer hæfter for sine gæsters adfærd i ”Choko-laden”. 

§ 2
Det påhviler enhver beboer, at medvirke til god orden i de lokaler der tjener til fælles afbenyttelse samt i øvrigt, at medvirke til ordenens opretholdelse i disse. Der må således ikke stilles cykler, skrald, møbler eller andre effekter i fællesområderne.

Borde og bænke må kun henstilles og benyttes på afdelingens flisebelægninger!

Såfremt en skade af fællesområderne kan føres tilbage til en enkelt person, hæfter vedkommende for skaden. 

§ 3
Der skal endvidere udvises almen hensyntagen m.h.t. støj.

På hverdage må der således ikke efter kl. 23.00 forekomme støjende adfærd.

I weekenden ikke efter kl. 01.00 og der henstilles til, at der i eksamensperioderne maj-juni og december-januar tages ekstra hensyn. 

§ 4
Husdyr må ikke medbringes eller forefindes i bygningen.

Der må ikke opsættes antenner, parabol m.v. 

§ 5
Cykelparkering må kun forekomme i de af boligforeningen anviste arealer. Det er derfor forbudt, at parkere foran postkasser, container samt inde i bygningen. 

§ 6
Ved en beboers overtrædelse af husordenen kan der skriftligt klages til administrationen/Boligkontoret, der herefter tilstiller beboeren en skriftligt advarsel. Ved gentagne og grove overtrædelser kan sagen overgives til Beboerklagenævnet eller lejemålet ophæves/opsiges. 

§ 7
For forhold udover de ovennævnte uspecificerede områder gælder det af Boligforeningen af 1983’s generelle reglement, dog undtaget et særligt reglement m.h.t. fester. Evt. klager skal endvidere gives direkte til boligforeningen. 

§ 8
Er der gået 5 min. over den bestilte vasketid og ingen benytter den, er det tilladt at overtage vaskemaskinen og tørretumbler.

 

Godkendt på afdelingsmøde den 12. september 2023

Boligkontoret Århus

Brendstrupgårdsvej 7

8200 Aarhus N

post@bk-aarhus.dk

87393939

Facebook

Linkedin

CVR: 30968301

Åbningstider

Mandag & onsdag: 10.00-12.00

Tirsdag: Lukket

Torsdag: 13.00-16.00

Fredag: Lukket

Telefontider 

Mandag - onsdag: 10.00-14.00

Torsdag: 13.00-17.00

Fredag: 10.00-12.00

 

Vagttelefon

Hvis uheldet er ude uden for vores åbningstid
- KLIK HER!

BANKOPLYSNINGER 

EAN-nummer: 5790002127168

IBAN: DK1530004806267074

BIC/SWIFT: DABADKKK

Bankkonto: 3627 4806267074

 

 Persondatapolitik

Cookies