Din browser er af ældre dato, derfor kan der forkomme fejl på sitet

Husorden

Læs de regler og retningslinjer, som afdelingens beboere har besluttet. En husorden drejer sig om beboernes velbefindende i afdelingen. Hensynsfuldhed og smil fremmer det gode naboskab😊

Use Google Translate if you don't understand danish. Often you can just right click on the webpage. 

Hensyn til dine naboer

  • Mindre el-værktøjer: Du må bruge mindre let støjende el-værktøjer på alle hverdage kl. 7.00 – 21.00, lørdage kl. 8.00 – 19.00 og på søn- og helligdage kl. 10.00 – 19.00.
  • Slagboremaskiner: må bruges på alle hverdage kl. 7.00 – 19.00, lørdag kl. 10.00 – 19.00, og søn- og helligdage kl. 10.00 – 19.00
  • Musik: Mellem kl. 23.00 – 7.00 skal du udvise særlige hensyn ved at dæmpe lyden fra musik, instrumenter, tv mv. Der må ikke spilles høj musik for åbne vinduer eller døre mellem kl. 23-07.
  • Støjende spil og leg i udeområder, som f.eks spil på baskekurven, skal holdes indenfor tidsrummet hverdage kl. 8 -21  Lørdage, søndage og helligdage kl. 10-21

Hvis du skal holde en fest eller støje med værktøj over længere tid, så varsko lige dine naboer eller informer dem med et opslag i afdelingens Facebook-gruppe: Afd. 71 Damgårdstoften.

Tøjvask

Da der er meget lydt mellem boligerne, bør du undgå brug af vaskemaskine og tørretumbler om natten. Mange har soveværelse på den anden side af badeværelset.

Få evt. afklaret med din nabo om brug af vaskemaskine/tørretumbler kan foretages om natten.

Husdyr

På afdelingsmøde den 13. september 2016 er følgende retningslinjer for husdyrhold vedtaget af afdelingens beboere:

  • Det er tilladt at have én hund eller én kat i lejlighederne. Altså ét husdyr. Det er ikke tilladt at have en hund, der er forbudt i flg. gældende hunde lov.
  • Husdyr skal på afdelingens område føres i bånd så kort, at dyret holdes ved ledsageren.
  • Det påhviler husdyrets ledsager at drage omsorg for, at det ikke forurener afdelingens gangstier, bygninger, indgangspartier, anlæg eller lignende.
  • Husdyret må ikke forvolde skade på afdelingens bygninger, beplantninger, anlæg eller lignende.
  • Husdyret skal altid når det færdes udenfor lejligheden bære et halsbånd forsynet med skilt, der angiver besidderens/lejerens navn og adresse.
  • Lejligheden husdyret opholder sig i, må ikke lide overlast som følge af dyreholdet. Slid ud over det normale betragtes som misligholdelse og står helt for besidderens/lejerens egen regning. Problemer med utøj fra dyrene er lejerens ansvar, og bekæmpelse sker derfor for dennes regning.
  • Det er ikke tilladt at have mere end ét husdyr. Du må være opmærksom på, at tilladelse til at holde hund ikke er det samme som, at hunden også må få hvalpe. Husdyret må på ingen måde være til gene for de øvrige beboere i afdelingen.

Køretøjer

  • Biler, trailere og motorcykler skal parkeres i de afmærkede båse på parkeringspladsen og ikke på gangarealer, i gården eller ved boligen.
  • Cykler/knallerter anbringes i cykelskuret eller ved huset, så de ikke er til gene for andre.
  • Campingvogne og trailere må højest parkeres i to døgn på parkeringspladsen, efter aftale med bestyrelsen kan det være længere tid.
  • Kørsel med motorkøretøjer er forbudt på afdelingens gangarealer, dog er kørsel med handicap køretøjer undtaget på disse. (gangareal er foran bolig nr. 67,69,71, og 73,75,77,79,81,83,85,87)
  • Kørsel skal så vidt muligt undgås på afdelingens arealer (gården), af-/ og pålæsning er tilladt dog med hensyntagen til legende børn.
  • Det er kun tilladt at holde på El-bil ladepladsen mens man lader. Ladning har man 4 timer til, så skal køretøjet fjernes, dog må man i tidsrummet 22-07 holde der for natten.
  • Afdelingen har en handicap P plads, som kan ibrugtages i tilfælde af beboer, har handicap tilladelseskilt

Fællesarealer 

  • Afdelingens fællesarealer vedligeholdes af et gartnerfirma samt af ejendomsfunktionær.
  • Der er etableret stikdåse ved parkeringspladsen til brug ved støvsugning og polering af biler (ved affaldsskuret). Regler for brug af mindre el-værktøjer følges.
  • Da bilvask i hånden kan skade miljøet (der er jo ingen olieudskiller som i en vaskehal), må dette ikke foregå ved boligen eller i gården.
  • Madrester og andet der tiltrækker fugle, rotter eller andre former for skadedyr må ikke placeres på afdelingens udearealer.
  • Det påhviler beboerne at holde god orden i området og tage ansvar for at rydde op efter sig selv, samt sørge for at egne ting ikke kan flyve omkring på udearealet.
  • Vedr. storskralds regler: se disse under husorden om affald.

Haver og områder ved indgangen

  • Haver og området ved boligens indgang skal holdes i pæn stand.
  • Afbrænding af haveaffald m.m. er ikke tilladt.
  • Haveaffald som hækafklip, ukrudt og små grene, kan bringes til stedet for dette (for enden af midterækken i det levende hegn). Haveaffald og andet affald må ikke henkastes på fællesarealerne.
  • De, der har plantet buske, træer mv., som ikke var plantet ved bebyggelsens start, sørger selv for beskæring af disse samt bortskaffelse af beskæringsaffaldet. En ny lejer overtager disse forpligtelser. Hvis ny lejer ikke ønsker dette, skal de fjernes ved fraflytning og man står selv for bortskaffelse.
    • Lægning af fliser i egen have (på begge sider) i stedet for græs er tilladt
    • Hegn om egen have – godkendt i en højde på max. 1,20 m og udført i (salt-grøn) trykimprægneret træ. (fra dengang hvor hækken var meget lav)

Hækklipning

På afdelingsmøde den 22. september 2022 er følgende retningslinjer vedtaget af afdelingens beboere:

  • Hækklipning varetages af den / dem der bor i hvert enkelt lejemål på både udvendig og indvendig side samt på toppen af hækken som klippes inden den. 15. august. Hækkens maks. højde er plankeværkshøjden mellem hver bolig.
  • Hvis den enkelte beboer ikke klipper sin hæk til den fastsatte dato 15. august, kan der pålægges en regning fra BKÅ. Der er forefindes udstyr til klipning i fællesskuret.

Fællesskur

  • Alle beboere i afdelingen har ansvar for at holde skuret pænt og ryddeligt.
  • Redskaber må ikke fjernes fra afdelingen, og bedes returneret snarest efter lån – og i rengjort stand.
  • Eventuelle defekter på redskaber eller lign. bedes meddelt bestyrelsen.

 Lån af borde/stole

Hvert bestyrelsesmedlem har et nøglesæt, der kan låse op for stole og borde, og hvis man ønsker at låne disse, kan man henvende sig til en fra bestyrelsen.

  • Det lånte returneres snarest efter brug, fastlåses og nøgle returneres.
  • Alle borde/stole er mærket, så det fremgår at de tilhører afdeling 71.
  • Hvis man ønsker at reservere borde/stole, gives besked til bestyrelsen.

Lån af festtelt

I skuret er der opsat nærmere info. omkring reservation og lån af festteltet.

Affaldsskur

Der skal holdes orden i affaldsskuret, og affald må IKKE stilles på jorden af hensyn til skadedyr.

  • Der skal sorteres korrekt. Se de ophængte anvisninger i skuret
  • Batterier skal være i pose ved aflevering.
  • Afhentning af storskrald bestilles af den enkelte beboer ved: https://www.kredslob.dk/pro-dukter-og-services/genbrug-og-affald/storskrald

 Fremsætning af storskrald må først foretages aftenen forinden, der er bestilt afhentning.

Senest vedtaget på ordinært afdelingsmøde 2023

Boligkontoret Århus

Brendstrupgårdsvej 7

8200 Aarhus N

post@bk-aarhus.dk

87393939

Facebook

Linkedin

CVR: 30968301

Åbningstider

Mandag & onsdag: 10.00-12.00

Tirsdag: Lukket

Torsdag: 13.00-16.00

Fredag: Lukket

Telefontider 

Mandag - onsdag: 10.00-14.00

Torsdag: 12.00-17.00

Fredag: 10.00-12.00

 

Vagttelefon

Hvis uheldet er ude uden for vores åbningstid
- KLIK HER!

BANKOPLYSNINGER 

EAN-nummer: 5790002127168

IBAN: DK1530004806267074

BIC/SWIFT: DABADKKK

Bankkonto: 3627 4806267074

 

 Persondatapolitik

Cookies