FÅ LÆST OP

AFDELING 22
Illerupvej

VELKOMMEN TIL ILLERUPVEJ 1 - 39

Afdelingen ligger ikke langt fra Aarhus Centrum, Vorrevangsskolen, Universitetet samt andre skoler med videregående uddannelser.

Afdelingen byder også på store grønne områder omkring lejemålene, og der findes områder, hvor du kan grille (medbring selv grill).

Vi er en mellemstor afdeling med 147 lejligheder fordelt på 1 til 4 værelses boliger. Alle vores lejemål, har fået nye badeværelser i 2007, og nye køkkener i udgangen af 2010.

Transport til og fra Illerupvej

Vi har 5-10 minutters gang til busser, som kører stort set døgnet rundt.

Indkøb er en let ting for beboerne

Inden for en radius af 10 minutters gang, finder du følgende dagligvarebutikker: Aldi, Netto, Fakta, Føtex og Dagli'Brugsen.

Der er også specialforretninger i nærheden som: apotek, blomsterhandler, frisør, og tandlæger.

Har du mod på at gå lidt længere, har vi også: Kvickly, banker, skobutik, tøjbutik til ham og hende, Matas, Imerco og en boghandler.

Børn nyder området 

Vi har to legepladser. En mellem blok D og E til de små børn, og en mellem blok B og C til de lidt større børn. Vi har også fodboldmål og en basketbane, hvor både store og små børn kan lege ved blok F-G (1-17).

Illerup-posten

Hver anden måned sender afdelingsbestyrelsen Illerup-posten ud, og vi gør opmærksom på, at det er en god ide at løbe den igennem, da der kan stå relevante ting.