FÅ LÆST OP

AFDELING 35
Skelagervej

nyheder

Tv-og internet i afdelingen

02 . december 2020

Afdelingsmødet besluttede i september at opsige afdelingens kollektive aftale med YouSee om levering af tv til alle lejemål. Samtidig sagde afdelingsmødet ja til at lade Fibia etablere fibernet i afdelingen – helt uden omkostninger eller bindinger for den enkelte beboer eller for afdelingen.

Da der i afdelingen har cirkuleret noget ufuldstændig information om YouSee, er det vigtigt at kontakte vores inspektør Peter Abrahamsen, hvis du har spørgsmål. Peter er tovholder på forløbet:

Peter Abrahamsen - Tlf. 87 39 39 48 - pa@bk-aarhus.dk 

I fællesskab med Peter vil afdelingsbestyrelsen løbende holde jer opdateret og komme med nyt, når vi ved mere. Nærmere oplysninger om Fibia og nedgravningen af fibernet følger, når tidsplan mv. er klar herfor.

Flere og friere valg
Afdelingens kollektive aftale med YouSee ophører den 1. oktober 2021. Derefter gælder, at der er frit valg, for den enkelte beboer, om man ønsker at modtage tv eller internet fra Yousee. Dvs. at du får frit valg til selv at afgøre, hvad du vil have ud af dit tv/internet-stik.

Det praktiske
1-2 uger før den gamle aftale ophører, kommer der en tekniker fra YouSee og fjerner alle filtre, så der er adgang til den store tv-pakke for alle beboere.

YouSee udsender i september/oktober 2021 et informationsbrev – herunder om mulighed for at vælge kommende tv-pakke fra YouSee. 

Når alle, der ønsker det, har valgt, kommer der en tekniker og filtrerer tv-pakker til og fra - alt efter, hvad du har valgt. Hvis du ikke vælger noget, lukkes signalet.

Alle, der vælger en tv-pakke fra YouSee, betaler direkte til YouSee fra kontraktens indgåelse. Der vil ikke længere blive opkrævet betaling for tv over huslejen.

Dvs. der lukkes ikke for YouSee signalet den dag den kollektive aftale ophører, da der vil være en overgangsperiode efter 1/10 2021 hvor hver enkelt beboer kan træffe sine egne valg, inden det hele er på plads.

 

Afdelingsbestyrelsen