FÅ LÆST OP

AFDELING 38
Visbjerg Hegn

Afdelingens faciliteter

 Haveaffald

Vi lejer en container hele året rundt til haveaffald. Den bliver løbende tømt, når viceværten ringer til firmaet.

Betaling for tømning afhænger af vægten. Den er derfor ikke til sten eller jord. Containeren er forsynet med hængelåse, som vores gadedørsnøgle passer til.

Vi har en lille plads til jord og sten ved siden af pladsen til storskrald. Viceværten sørger for tømning af denne plads.

 

 

Storskrald

Vi har en lille plads, hvor beboerne kan sætte deres storskrald hen. Viceværten bruger megen tid på at holde orden her.

Det bliver hentet gratis af storskarld fra Århus Kommune, når viceværten ringer efter dem. Men da der er mange ting, som de ikke vil tage med, bruger viceværten tid på at sortere affaldet til dem, inden det bliver afhentet.

Man kan på opslag læse, hvad der ikke må sættes her. Bestyrelsen overvejer hele tiden fordelene/ulemperne ved at bevare denne plads.

Bestyrelsen arbejder på, at få en større aflukket affalds/genbrugsplads. Læs mere om dette under information!

 

 

Du kan låne en trailer

Du kan hos viceværterne booke tid til lån af vores trailer.

Her får du udleveret en nøgle samt et registreringsark til traileren.

Får du brug for at låne traileren uden at have reserveret den, kan du hente nøgle og registreringsark hos alle 5 bestyrelsesmedlemmer. Dog under forudsætning af, at ikke andre har booket den.

Traileren kan kun lånes for masimum 3 dage ad gangen.

 

Haveredskaber

Visbjerg Hegn råder over diverse haveredskaber, som beboerne frit kan låne.

2 stk el - græsslåmaskiner
2 stk. elektriske hæk klipper 42 og 60 cm
Mos fjerner, elektrisk
Fræser
Trillebør
Pælebor
Kabeltromle 25 m
Forlængerledninger 10 og 20 m

Tingene er låst inde i redskabsrummet ved viceværtens garage.

Nøglen kan hentes hos alle bestyrelsesmedlemmer.

Husk at aflevere redskaberne i rengjort stand samme dag.