FÅ LÆST OP

AFDELING 57
Åvænget

Egå

Området omkring afdelingen

I området omkring afdelingen kan man finde Egå. Åen har sit udspring i Gedding søen, løber igennem Egå Engsø, passere derefter forbi afdelingen og munder til sidst ud i Egå Marina. Der er mulighed for at gå langs åen enten via natursti eller grusvej. Der er stier placeret i området bagved afdelingen, hvor man kan gå langs markerne og til tider se rådyr løbe frit omkring. Klik her for oversigtskort

Strand

Risskov strand ligger små to kilometer væk fra afdelingen. Dette giver rig mulighed for afdelingens beboere at tage en hurtig tur til vandet. Fra stranden har man mod syd en skøn udsigt ind over havnen i Århus og mod øst tværsover bugten kan man skimte Skødshoved.

Transport

Åvænget ligger i buszone 302, hvilket betyder at det kun kræver en 2 zoners billet for at komme ind til Aarhus C. Følgende busser holder tæt ved bebyggelsen: 12, 17, 100, 120, 121, 122, 123. Natbussen 46 holder på Nordre Strandvej. Alle busser, på nær nummer 17, kører forbi Aarhus Universitet.

Dagligvarebutikker

Der er et stort udvalg af dagligvarebutikker; nærmere betegnet Aldi, Føtex, Netto, Kiwi, Fakta, Rema 1000 og Lidl, der alle er under 2 kilometer fra afdelingen. Kort over butikker

Studie

Egå Gymnasium og Risskov Gymnasium ligger henholdsvis 1 og 4 km fra Åvænget, derudover går bus nummer 12 direkte op til Risskov Gymnasium.

Sport og fritid

Der er rig mulighed for at være aktiv i de nærliggende områder. Der er mulighed for rosport, fodbold, håndbold, svømning, tennis og en lang række fysiske aktiviteter. Derudover giver det omkringliggende natur en lang række muligheder for at gå en lang tur eller tage en tur på hesteryg. Der er også mulighed for at være aktiv i spejder miljøet.

Nærliggende byer

Hjortshøj, Risskov, Gl. Egå og Skæring.

Tilbud til børnefamilier

Der er 5 institutioner (2 vuggestuer, 2 integrerede institutioner og 1 børnehave) i dagtilbudet der alle ligger indenfor gå afstand - den nærmeste vuggestue ligger i starten af Åvænget. Derudover er der også en række dagplejere i området.

Der er 3 skoler i nærområdet - Sølyst, Skæring og Strandskolen.