FÅ LÆST OP

NYHEDER

Energispring for byen og klimaet

01 . oktober 2019

Boligkontoret Århus er med i det nye netværk ”Energispring Aarhus”, og for nylig underskrev direktør Morten Homann en aftale med rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek om at være mere energieffektive i vores bygningsmasse og dermed bidrage til den grønne omstilling i Aarhus.

Jeg glæder mig til arbejdet i et netværk med andre professionelle, som kan styrke vores igangværende indsats med bæredygtigt byggeri – og hvor vi med videndeling vil finde nye veje til energibesparelser, et mindre klimaaftryk og forbedret økonomi inden for ejendomsdrift, fortæller Morten Homann. Med samme målrettede ambition deltager Boligkontoret Århus også i en parallel klimapartneraftale med kommunen.

Netværket er for professionelle bygningsejere, administratorer og interesseorganisationer inden for energi og byggeri. Lige nu repræsenterer de 11 samarbejdspartnere i netværket mere end 2 mio. kvadratmeter bygningsmasse.

Netværkets partnere kommer fra
• Advansor
• AL2Bolig
• Bestseller
• Boligforeningen Ringgården
• Boligkontoret Aarhus
• Bygningsstyrelsen
• DEAS
• Dupont
• Ejendomme, Aarhus Kommune
• Pension Danmark
• Salling Group
• Seen & Strøm