FÅ LÆST OP

Håndværker hos Boligkontoret Århus

Når en håndværker skal løse en opgave i en beboers hjem, så kommer han/ hun som repræsentant for Boligkontoret Århus. Derfor stiller vi krav til, hvordan man optræder i et privat hjem. Vi bruger dem selv og beder dig sikre, at det også sker med dine medarbejdere.

DIALOG

  • Vi præsenter os og viser ID, hvis beboeren spørger. Vi anbefaler generelt, at din håndværker bærer et synligt navneskilt.
  • Vi svarer klart på spørgsmål om, hvilke opgaver vi skal løse.
  • Vi kommenterer ikke utidssvarende installationer/konstruktioner eller andet negativt over for beboeren.
  • Vi overholder aftaler! Hvis vi ikke kan holde en aftale, så orienterer vi straks beboeren og den relevante medarbejder hos Boligkontoret Århus.
  • Vi drøfter straks uforudsete problemer med tekniske installationer eller konstruktioner med den relevante medarbejder hos Boligkontoret Århus.
  • Vi taler dansk med beboeren. Der kan dog kommunikeres på engelsk, hvis det er beboerens ønske, og hvis vi selv er indforståede med det.

ADFÆRD

  • Vi stiller skoene i entreen medmindre gulve er dækket af.
  • Vi ryger ikke i boligen eller på fællesarealer.
  • Vi bruger ikke beboerens toilet.
  • Vi rydder altid op efter os.
  • Vi låser altid boligen efter os – også når vi ”lige” skal hente noget.