Din browser er af ældre dato, derfor kan der forkomme fejl på sitet

Adfærdskodeks

Vores adfærdskodeks for beboerdemokratiet.

Boligkontoret Århus har dette kodeks, fordi krænkelser skal undgås.

Vi kan alle have forskellige holdninger og meninger. De er formet af dem, vi er, vores baggrund og vores opdrag. Det er demokratiets vilkår, og det skal vi værne om. Derfor skal respekten for andre mennesker være det bærende fundament:

  • Tænk dig om og undgå grænseoverskridende adfærd af enhver art. 
  • Behandl alle lige og med respekt. 
  • Anerkend, at vi alle har forskellige perspektiver, meninger og baggrunde. 
  • Tal og vær åben over for dine medbeboerdemokrater. 

Alle medlemmer af organisationsbestyrelsen samt medarbejdere i Boligkontoret Århus står til enhver tid til rådighed for fortrolig henvendelse. 

Formålet
Det er vigtigt, at vores beboerdemokrati er et trygt og sikkert sted at færdes, så vi sammen kan opbygge gode relationer. Derfor bygger vores adfærdskodeks på gensidig respekt og ligeværdighed.

Vi skal alle kunne tale direkte med hinanden, og det vigtigste er, hvem du er, og hvad du kan bidrage med. Alle skal kunne give meninger og idéer til kende – og alle tage imod i den bedste ånd.

Vores beboerdemokrati
Vi vil ikke acceptere diskrimination på baggrund af køn, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. ALLE er velkomne til at deltage i beboerdemokratiet i Boligkontoret Århus.

Vi skal passe på hinanden og være opmærksomme - Har mine medbeboerdemokrater det godt? Er der tegn på utryghed eller ubehag? Er nogen i en situation, hvor de står alene og ikke formår at reagere eller sige fra?

Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at sige fra i situationen eller finde en fortrolig i beboerdemokratiet at betro sig til, hvis vi bliver udsat for eller overværer en grænseoverskridende handling. Vi skal forsøge at tale åbent med vores medbeboerdemokrater om hændelsen – på den måde kan vi alle lære af det, og ved at tale åbent om det kan vi alle være med til at gøre det nemmere undgå, at det sker igen.

Vi kaster os ikke kritisk over hinanden, men det er vores pligt at forholde os kritisk til hinanden, og de situationer vi sammen kan opleve at stå i til hverdag.

Vores adfærdskodeks skal hjælpe og vejlede os til at tænke os om en ekstra gang, inden vi siger, skriver eller gør noget, der kan opfattes som grænseoverskridende og krænkende.

Vedtaget 20. maj 2021

Boligkontoret Århus

Brendstrupgårdsvej 7

8200 Aarhus N

post@bk-aarhus.dk

87393939

Facebook

Linkedin

CVR: 30968301

Åbningstider

Mandag & onsdag: 10.00-12.00

Tirsdag: Lukket

Torsdag: 13.00-16.00

Fredag: Lukket

Telefontider 

Mandag - onsdag: 10.00-14.00

Torsdag: 12.00-17.00

Fredag: 10.00-12.00

 

Vagttelefon

Hvis uheldet er ude uden for vores åbningstid
- KLIK HER!

BANKOPLYSNINGER 

EAN-nummer: 5790002127168

IBAN: DK1530004806267074

BIC/SWIFT: DABADKKK

Bankkonto: 3627 4806267074

 

 Persondatapolitik

Cookies