FÅ LÆST OP

Campus Katrinebjerg

Afdeling 83 – Campus Katrinebjerg, Fællesskabets Hus – kommer til at bestå af 85 boliger. Det sociale fællesskab er identiteten og nerve i Fællesskabets Hus. Boligkontoret Århus blander almene ungdomsboliger for studerende med boliger til unge voksne. Denne sammensætning vil medvirke til at skabe en spændende dynamik imellem beboerne.

Ungdomsboliger:

  • 54 stk. 1 vær. på mellem 43 - 50 m²
  • 12 stk. 2 vær. på 50 m²

Boliger til unge voksne:

  • 5 stk. 1 vær. på 55 m²
  • 8 stk. 3 vær. på hhv. 69 og 78 m²
  • 6 stk. 4 vær. på 95 m²

Boligerne er inddelt i klynger af varierende boligtyper, så studerende og unge voksne deles om fælles klyngerum. Klyngerummet er centrum for beboernes dagligdag og fungerer som et naturligt samlingssted. Rummet indrettes med et stort fælles køkken og spiseplads. I direkte relation til køkkenet ligger loungen, som kan have vidt forskellig karakter alt efter beboernes ønsker. Det kan indrettes med sofaer, bordtennisbord, hobbyrum eller lign.

Den åbne stueetage med aktive funktioner er det centrale samlingspunkt i Fællesskabets Hus og består af en lang række forskellige rum og aktiviteter, som udgør en solid base for stærke fællesskaber. Bl.a.:

  • Vaskeri og lounge
  • Makerspace, Workspace og multirum med tilhørende køkken
  • Aflåst cykelparkering med cykelværksted

Området
Projektet opføres på Katrinebjergvej, centralt beliggende i Aarhus N, på grunden der tidligere har huset Defcofabrikken. På nabogrunden, Katrinebjergvej 81, ligger det tidligere Pigehjem, bygget i 1914. Bygningerne er bevaringsværdige med stor arkitektonisk værdi. Mod syd opføres BaseCamp Aarhus, der grænser op til det nye centrale bystrøg.

Området etableres som et tæt og levende bykvarter, der åbner op imod den nye rekreative strøgforbindelse og strækker sig fra universitetsområdet ved Jens Baggesens vej til den eksisterende IT-By Katrinebjerg ved Finlandsgade.

Bæredygtighed
Byggeriet opføres som lavenergisklasse iht. BR18, og skal bæredygtighedscertificeres til DGNB GULD.  

Teamet
Bygherre:
Boligkontoret Århus

Totalentreprenør:
Rasmus Jakobsen A/S 

Arkitektfirma:
TRANSFORM

Ingeniørfirma:
LB Consult A/S

Bygherrerådgiver:
Skala Arkitekter A/S | Bisgaard/Ejsing | WSP

Tidshorisont
Boligerne er efter planen klar til indflytning december 2023.

Kontaktperson
Erik Frehr
Bygge- og Innovationschef
Tlf. 87 39 39 04
ef@bk-aarhus.dk

 

Noget for dig?

Udlejning af almene familieboliger i Aarhus sker på AARHUSbolig.dk.

Al udlejning af almene ungdomsboliger i Aarhus håndteres af Kollegiekontoret gennem
www.ungdomsboligaarhus.dk

Øvrige almene boliger sker på AARHUSbolig.

Ca. to-fire måneder før indflytningstidspunktet vil boligerne blive lagt op på de respektive hjemmesider, hvorfra man søge bolig.

Har du forinden spørgsmål vedr. udlejning af boligerne, venligst tag kontakt til vores udlejningsmedarbejdere på 87 39 39 39 eller mail: udlejning@bk-aarhus.dk