Din browser er af ældre dato, derfor kan der forkomme fejl på sitet

Husorden

Læs de regler og retningslinjer, som afdelingens beboere har besluttet.

Use Google Translate if you don't understand danish. Often you can just right click on the webpage. 

Husordenen skal medvirke til at skabe et godt boligmiljø og naboskab i afdeling 12 (Majdalen) og afdeling 19 (Tamperdalsvej). Det er derfor vigtigt, at du læser og efterlever den. Emnerne er opstillet i alfabetisk orden. Hvis du ikke kan finde svar her, så kontakt vores ejendomsfunktionærer eller afdelingsbestyrelsen.

Ejendomsfunktionærerne har træffetid kl. 7.30 til 8.00 på hverdage, du finder dem på kontoret i kælderen under Majdalen 5.

Afdelingsbestyrelsen kan kontaktes på mail afdeling12-19@bkaa.dk eller i postkassen i Majdalen.

Du kan desuden holde dig orienteret ved at læse referaterne fra bestyrelsesmøderne. Referaterne finder du på opslagstavlen i din opgang og på afdelingens hjemmeside.

1. Affald, storskrald og genbrug

Vi sorterer vores affald i seks kategorier:
1: Madaffald (container)
2: Plast + Mad- og drikkekartoner (container)
3: Glas + Metal (container)
4: Pap og papir + Tekstilaffald (container)
5: Restaffald (container)
6: Farligt affald (den grønne kasse i storskraldsområdet)

Du kan læse mere om, hvordan du sorterer dit affald på Kredsløbs hjemmeside: www.kredslob.dk/sorteringsguide

Der må ikke stå affald ved siden af containerne.

Du kan hente sorte affaldsposer i vaskerummene eller hos ejendomsfunktionærerne.

Storskrald placeres pænt i det dertil indrette område ved siden af cykelskuret og genbrugsrummet på Tamperdalsvej. Det er ikke tilladt at smide storskrald ind over hegnet eller aflevere affald her, som tilhører en af de nævnte kategorier f.eks. papkasser og brugt tøj.

I genbrugsrummet kan du aflevere og tage brugbare ting og møbler samt rent tøj.

 

2. Altan

Opbevaring af genstande samt tørring af tøj på altanerne skal være under altankanten.

Du må ikke hænge, ryste eller banke tæpper ud over altanen. Der findes ”bøjler” til tæppebankning for enden af bygningerne over mod fodboldbanen.

Du må ikke smide cigaretskod eller anden affald ud over altanen.

 

3. Barnevogne/klapvogne og cykler

I begge afdelinger er der et barnevognsrum i kælderen. Her skal barne- og klapvogne, små børnecykler og løbehjul opbevares. Henvend dig til ejendomsfunktionærerne, hvis du ønsker en nøgle.

Bemærk at det ikke at tilladt at anvende barnevognsrummet til anden opbevaring.

I begge afdelinger er der et cykelskure til el- og ladcykler. Henvend dig til ejendomsfunktionærerne, hvis du ønsker en nøglebrik.

Opladning af batterier til elcykler er ikke tilladt i kælderen.

Særligt for afdeling 19: Der er en begrænsning på 2 cykler pr. person i cykelkælderen.

4. Bilvask

Bilvask er ikke tilladt af hensyn til miljøet.

5. Boremaskiner og støjende værktøj

Du må kun bruge støjende værktøj, herunder boremaskiner fra kl. 9 til 20 på hverdage og fra kl. 10 til 17 i weekender og på helligdage. 

6. Døre

For at undgå indbrud, tyveri og brandstiftelse, skal opgangsdøre, kælderdøre og døre til fællesrum altid lukkes og låses.
Det er således ikke tilladt at holde yderdøre åbne ved at sætte diverse genstande i klemme.

 

7. Flag

Ønsker du, at der bliver flaget på en mærkedag, kan du henvende dig til ejendomsfunktionærerne. 

8. Fodring af fugle og andre dyr er ikke tilladt

Det er ikke tilladt at fodre fugle og andre dyr, fordi det tiltrækker rotter.

9. Festlokale

Vores beboerlokale (Tamperdalsvej 1, kld.) kan lejes til private arrangementer. Se her for mere information

 

10. Grill

Du må ikke grille på din altan pga. brandfare og lugtgener.

11. Hobbyrum

I begge afdelinger er der et hobbyrum i kældrene. Du skal selv gøre hobbyrummet rent efter brug. Et projekt, som strækker sig over flere dage, skal markeres med navn, adresse og dato. Et igangvæ-rende projekt, må ikke fylde hele hobbyrummet.

Reglerne for støjende værktøj gælder også i hobbyrummet.

Hobbyrummene må ikke anvendes til opbevaring.

12. Husdyr

Det er tilladt at have én steriliseret/kastreret indekat pr. bolig. Det er ikke tilladt at holde hund.

13. Knallerter

Knallerter og scootere må ikke stå i cykelkældrene pga. brandfare og lugtgener. Der er et knaller-trum i afdeling 19. Henvend dig til ejendomsfunktionærerne, hvis du ønsker en nøgle.

14. Kælderrum

Hver lejemål har enten et tremmerum på loftet eller i kælderen, der må ikke opbevares møbler eller andre genstanden uden for det tildelte tremmerum.
Ønsker du at leje et kælderrum, skal du kontakte Boligkontoret Århus for at komme på venteliste.

15. Loftet

Møbler og andre genstande, som er placeret uden for tremmerummene, fjernes uden varsel pga. brandfare.

16. Lysstofrør/LED pærer

Afdelingerne vedligeholder lysstofrør og LED-pærer i køkkener og badeværelser. Henvend dig til ejendomsfunktionærerne for at få udleveret og/eller opsat nye.
Hvis der er sprunget en pære i opgangen eller kælderen, så gør venligst ejendomsfunktionærerne opmærksom herpå.

17. Musik og støjende adfærd

Høj musik og støjende adfærd skal ske for lukkede vinduer. Høj musik og støjende adfærd er ikke tilladt mellem kl. 20.00 og kl. 07.00 med undtagelse af fredag og lørdag, hvor støjende adfærd ikke er tilladt mellem kl. 24.00 og kl. 08.00.

 

18. Parkering

Der må ikke langtidsparkeres trailere, campingvogne eller lignende. Der må heller ikke parkeres ved fortovskanten, da vejen er en brandvej. Om vinteren må vendepladsen ud for Majdalen 13 ikke bru-ges til parkering, da pladsen skal kunne anvendes til sne.

På Tamperdalsvej er der parkeringsordning med p-vagter. P-kort og gæste p-kort udleveres af ejendomsfunktionærerne.

På Tamperdalsvej er der fire ladepladser til el-biler. Bor du i Majdalen og har en el-bil, kan du henvende dig til ejendomsfunktionærerne og få et p-kort, så du kan benytte ladepladserne.

19. Plantekasser

I begge afdelinger er der mulighed for at få stillet et højbed bestående af to plantekasser til rådighed. Henvend dig til afdelingsbestyrelsen, hvis det har interesse.

20. Rygning

Det er ikke tilladt at ryge på de indendørs fællesarealer, dette gælder både for opgange, kældre, vaskerum, tørrerum og lofter. Beboere, der er flyttet ind efter 8. august 2024, må heller ikke ryge i lejlighederne!

 

21. Trappe

Trappen i din opgang er en flugtvej, derfor må der ikke stå fodtøj, affaldsposer, legetøj, klap- og barnevogne eller andre genstande.

 

22. Vaskerier

I begge afdelinger er der et vaskerum i kælderen, som er åben fra kl. 7.00 til 21.30.

  • Du kan reservere vasketider med dit vaskekort i vaskerummet eller digitalt. Reserverede vasketider ophæves 15. min. efter vasketidens begyndelse.
  • Der hænger en prisliste i vaskerummet, og du betaler for dit forbrug over huslejen.
  • Er der fejl på maskinerne, bedes du venligst henvende dig til ejendomsfunktionærerne.
  • Bemærk at børn under 15 år af sikkerhedsmæssige årsager ikke må benytte maskinerne i vaskerummet.

For at vaskerummene kan fungere, er det vigtigt:

  1. At du overholder din vasketid og sørger for, at vaskemaskinerne er tømt, inden næste vasketid begynder.
  2. At du kun anvender vaskekurvene til rent tøj.
  3. At du tørrer vaskemaskinerne af og rengør sæbeskuffen efter brug.
  4. At du renser tørretumblerens fnugfilteret efter brug.
  5. At du gør rent efter dig selv og smider brugt emballage og anden affald i skraldespanden.

Der er fire tørrerum i afdeling 12 og to i afdeling 19. For at give plads til alle, er det vigtigt, at tøjet tages ned så snart, det er tørt.
Tørrerummene må ikke anvendes til opbevaring.

Der er også mulighed for at tørre tøj udenfor. Majdalen har en tørreplads over mod Stendalsvej og Tamperdalsvej har en tørreplads ved siden af legepladsen. Tørresnorene er kun til rent tøj og ikke til eksempelvis tæpper, som skal luftes eller bankes.

 Senest revideret på beboermøde 17. september 2024

 

Boligkontoret Århus

Brendstrupgårdsvej 7

8200 Aarhus N

post@bk-aarhus.dk

87393939

Facebook

Linkedin

CVR: 30968301

Åbningstider

Mandag & onsdag: 10.00-12.00

Tirsdag: Lukket

Torsdag: 13.00-16.00

Fredag: Lukket

Telefontider 

Mandag - onsdag: 10.00-14.00

Torsdag: 12.00-17.00

Fredag: 10.00-12.00

 

Vagttelefon

Hvis uheldet er ude uden for vores åbningstid
- KLIK HER!

BANKOPLYSNINGER 

EAN-nummer: 5790002127168

IBAN: DK1530004806267074

BIC/SWIFT: DABADKKK

Bankkonto: 3627 4806267074

 

 Persondatapolitik

Cookies