Husorden
Use Google Translate if you don't understand danish. Often you can just right click on the webpage.
Affald
Du skal putte dit affald i affaldsposer af hygiejniske grunde. Du må ikke placere madrester og andet affald på afdelingens udearealer – det tiltrækker fugle, rotter og andre skadedyr. Derfor må du heller ikke fodre vilde fugle og dyr. Det er dog tilladt at bruge et foderbræt.
Du skal aflevere stort affald ved afdelingens storskrald – fx papkasser, møbler og lignende.
Gebyr på affald, hvis man ikke benytter affaldscontainerne, men blot stiller affaldet.
Identificeres vedkommende på vores video, bliver næste måneds husleje pålagt et gebyr på kr. 200,00 for manglende oprydning.
Altaner
Du skal holde altanen ren, så afløbet ikke bliver tilstoppet. Du må gerne stille altankasser indvendigt på altanen.
Du må tørre tøj og lufte sengetøj på altanen, hvis det ikke er til gene for andre beboere. Tøjet bør dog ikke være synligt fra fællesarealer eller gade.
Du må ikke banke tæpper mv. fra vinduer eller altaner af hensyn til de andre beboere.
Ingen fødevare eller andre genstande må kastes ud over altanen.
Antenner
Hvis du ønsker at sætte antenne eller parabol op, skal du kontakte administrationen.
Barnevognsrum/cykelrum på Høgevej.
Barnevognsrum/cykelrum ved indgangene må kun benyttes til følgende:
- Barnevogne
- Klapvogne
- Børnecykler
- Løbehjul
- Cykler med babystole Handicap cykler
- El – scootere.
Der inddrages et barnevognsrum som tildeles til ældre og syge personers cykler!
Fællesområder
• Barnevogne, cykler, knallerter, indkøbsvogne, legeredskaber mv., må kun stå på de pladser eller i de rum, der er indrettet til det. Man må ikke stille dem i opgangen pga. brandfare.
• Branddøre skal altid være lukket.
• Du må kun parkere biler og motorcykler på afdelingens parkeringspladser. Du må ikke parkere campingvogne, trailere, u indregistrerede køretøjer eller køretøjer med en tilladt totalvægt over 3500 kg i afdelingen. Al kørsel med motorkøretøjer foran blokkene er forbudt, også i forbindelse med flytning.
• Du må kun vaske bil på afdelingens område, hvis der er anlagt en særlig vaskeplads.
• Grill på fællesarealer skal ske så langt fra lejlighederne, at du ikke generer andre.
Vis også hensyn til andre, hvis der grilles på altanen.
Hensyn til dine naboer.
Med sund fornuft og indlevelse kan du selv vurdere, om du forstyrrer eller generer dine omgivelser. I forhold til støj har vi dog nogle konkrete regler i afdelingen:
• Mindre el-værktøjer: Du må bruge mindre let støjende el-værktøjer på alle hverdage mellem kl. 07-21, lørdage mellem kl. 08-19 og på søn- og helligdage mellem kl. 10-19.
• Slagboremaskiner: Kun i tidsrummet hverdage, 07.00 – 19.00, lørdag fra kl. 10.00 – 19.00, og søn- og helligdage fra kl. 10.00 – 19.00
• Musik: Mellem kl. 23-07 skal du udvise særlige hensyn ved at dæmpe lyden fra musik, instrumenter, tv mv. Du må ikke spille høj musik for åbne vinduer eller døre.
• Fest: Du må max holde to ”støjende fester” om året.
• Generelt: Du bør undgå støjende adfærd i form af fx høj tale eller råb i både bolig og fælles arealer.
• Løb og leg i opgangene er ikke tilladt. Opgangene er meget lydfølsomme, derfor bør man kun føre dæmpet tale.
Hvis du skal holde en fest eller støje med værktøj, så tal først med dine naboer, eller informer dem med et brev eller opslag.
Hvis du selv bliver forstyrret, så kontakt høfligt den, der støjer.
Husdyr generelt!
• Det er ikke tilladt at holde hund, kat eller andre større husdyr så som geder, høns.
• Det er tilladt at have een hund eller kat i pleje dog max 14 dage.
• Du må gerne holde mindre dyr som fx burfugle, marsvin, fisk, hamster, skildpadde mfl.
• Gæster må gerne have husdyr med dog ikke i Gæsteværelserne.
Disse regler gælder ikke for Førerhunde og servicehunde.
Disse hunde skal anmeldes til Administrationen.
Pulterrum og kælderrum
Dit pulterrum eller kælderrum skal være låst, og eventuelle vinduer skal være lukkede. Du må ikke tilslutte frysere og lignende i rummene.
Opmagasinering i kældergangene er ikke tilladt.
Trappevask
Vi betaler (via huslejen) et rengøringsfirma for at vaske trapper, vandrette flader, gelænder mv. hver uge. Og en gang om måneden pudser de vinduerne i indgangspartierne. På Fuglebakkevej vaskes vinduerne i opgangene hver 3. måned.
Vask/Vaskeri
Se oplag i vaskehusene angående regler for brug af disse.
Tør dit tøj i tørrerum, tørretumbler.
Vis hensyn til øvrige lejere, hvis du bruger egen vaskemaskine eller tørretumbler.
Mellem kl. 23-07 må du ikke bruge egen vaskemaskine eller tumbler.
Tørring af tøj, bør kun ske i vaskeriet eller på altanerne for at undgå fugt i lejlighederne.
Såfremt opholdsrum anvendes er det vigtigt at sørge for udluftning for at undgå fugt.
Dette er med til at skabe et bedre indeklima, samt undgåelse af skimmelsvamp, som er meget sundhedsskadelig.
Almindelige bestemmelser
Det er i alles interesse, at man gensidigt bidrager til ro og orden i afdelingen.
Informerer afdelingsbestyrelsen eller ejendomsfunktionæren om eventuelle overtrædelser af reglerne.
Overtrædelser af ordensreglerne kan medføre at lejekontrakten opsiges.
Således vedtaget på afdelingsmødet, september 2017.
Vedtægterne er revideret på afdelingsmødet, september 2020